Subkulturer
Mainstream o'Meter

HOME

Indledning
Flippere
Punkere
Goths
Mainstream o'Meter
Sammenligning
Konklusion
Kildefortegnelse

Mainstream eller alternativ?

Flippere: Der er tit mange fra mainstream-kulturen som har set ned på flipperne og synes at de bare var nogle rødstrømpede folk der sad og røg hash og dansede nøgendans, men det er noget sludder, og flipperne har altid været et alternativ til mainstream-kulturen. Det er nu igen blevet populært at være flipper, men dog formår det stadig at være alternativt. De nye garage rock- og indie rockbands formår at holde hovedet over linjen ned til mainstream-musikken. På trods af at der en del man kan beskrive som pop-flippere, består flipperne som en alternativ subkultur.
Bedømmelse:
1. generation - "De originale": alternativ
2. generation - "Ny-flipperne": alternativ

Punkere: De oprindelige punkere med hanekam, pigge og vild opførsel, er ikke lige hvad man ser i Boogie tv, men den nye bølge af pop-punkere eller skater-punkere har været utrolig meget fremme. Først var det The Offspring og Green Day, senere Sum 41 og Blink 182, og nu er det Good Charlotte og Busted. Det er hele tiden blevet mere og mere mainstream-orienteret, og Busted vil blive beskrevet som et popband og ikke et punkband. Konklusionen på det vil så være at de oprindelige punkere består, mens de nye mainstream-punkere dumper og får et stort mainstream stemplet på sig.
Bedømmelse:
1. generation - "De originale": alternativ
2. generation - "Skater-punkerne": mainstream

Goths: Mørke, mystik og depression vil nok sjældent blive mode, men efter at Marilyn Manson brød igennem, er det blevet populært at være noget man må kalde pop-goth. Altså en goth der ikke følger de oprindelige goths og ikke bliver goth pr. natur, men bliver goth fordi at Marilyn Mansons image er lidt lånt fra goth-kulturen og fordi at man kan lide ham. Der er også mange pop-goths som siger at de er satanister, eftersom Marilyn Manson har udgivet sig for at være det, og det kan også være derfra at mange af de oprindelige og ægte goths bliver kaldt satanister. Marilyn Mansons egen musik er blevet mainstream, og herfra kan man så konkludere at de oprindelige goths fortsat forbliver alternative, mens de nye wannabe-sataniske pop-goths, som de kan kaldes, må betegnes som at have nået til det punkt hvor de er blevet mainstream. De bliver dog ikke skrevet om i diverse pop-magasiner.
Bedømmelse:
1. generation - "De originale": alternativ
2. generation - "Marilyn Manson-goths": mainstream

Vidste du at, hvis man slår "mainstream" op i en engelsk-dansk ordbog, står der "hovedstrøming, førende retning, midterlinje; adj som tilhører hovedstrømningen, etableret, traditionel."?